Kirkens Korshær i Aarhus inviterer til velgørenhedsmiddag

Nu kan du hjælpe unge hjemløse i Aarhus.

Kirkens Korshær i Aarhus inviterer til velgørenhedsmiddag tirsdag d. 11. oktober kl. 18:00 – 21:30 i Kulturhus Bunkeren på den gamle journalisthøjskole, Olof Palmes Allé 11, 8200 Aarhus N.

Kirkens Korshær hjælper hjemløse unge med at lære at bo i eget hjem, og støtter dem på vejen mod en normaliseret tilværelse. Som ung hjemløs kan det være meget svært at overskue hverdagen, og uden en bolig er det nærmest umuligt at få et hverdagsliv til at hænge sammen. Det er derfor essentielt, at de unge så hurtigt som muligt kommer i egen bolig, så de får mulighed for at gennemføre en uddannelse eller få et arbejde.

Du kan støtte Kirkens Korshærs arbejde i Aarhus med at få unge hjemløse i egen bolig ved at deltage i velgørenhedsmiddagen, hvor dit bidrag går ubeskåret til det lokale hjælpearbejde. Pris per person er kr. 800 og beløbet er fradragsberettiget i henhold til gældende skattelovgivning.

Udover en særlig aften, hvor fokus rettes mod byens sårbare unge mennesker, serveres en menu, som på fornem vis er sponsoreret af restaurant Atelier 33.

“Atelier 33 er en restaurant, hvor kokke går hen for at få den ægte vare på friaftenen, og jeg er misundelig på Aarhus over, at de har et sted af den kaliber”, Martin Kongstad, Weekendavisen.

Aftenen byder på:

  • Velkomsttale
  • Menu af restaurant Atelier 33
  • Personlig beretning
  • Auktion v. Jesper Hedegaard, Partner, Interlex Advokater
  • Musikalsk indslag

Inviter din ægtefælle, kollega, bestyrelse, personaleforening eller dine bedste venner med.

Link til køb af billetter:  https://www.tikko.dk/event/hjaelp-unge-hjemloese-i-aarhus-6627/

Ønskes yderligere oplysninger, kontakt da ch.pedersen@kirkenskorshaer.dk.