Heldagskursus i strategisk kommunikation 3/3 2020

Mange virksomheder og organisationer har en kommunikationsstrategi. Nogle gange er det en strategi, man rent faktisk kan bruge til noget, men andre gange er strategien så overordnet og overfladisk, at den ikke rammer nogen overhovedet. Der skal være en rød tråd gennem al den kommunikation, man sender ud over rampen.

Kurset i strategisk kommunikation henvender sig til dig, der arbejder professionelt med kommunikation. Det kan være alt fra kommunikationskonsulent, kommunikationsrådgiver til marketing- og SoMe-ansat, projektleder o. lign.

På kurset får du redskaberne til fremadrettet selv at udvikle skarpe kommunikationsstrategier, som er effektive, målrettede og implementerbare. En god kommunikationsstrategi sætter mål, midler og retning og den gør prioriteringen af kommunikationsindsatser nemmere og tvinger alle i organisationen til at fokusere på de samme strategiske mærkesager og fremtidssikrer dermed virksomheden.

Du bliver bl.a. klogere på:

  • Hvad er strategisk kommunikation?
  • Hvad er det egentlig, I skal kommunikere?
  • Hvem er den strategiske målgruppe?
  • Hvad er jeres kernefortælling?
  • Hvilken position bør/skal I indtage?
  • Hvilke kommunikationsudfordringer har I?
  • Hvordan kommunikerer ledelsen?
  • Hvad gør I på marketing- og SoMe-siden, når det gælder strategisk kommunikation?
  • Hvordan udvikler I stærke og målrettede kommunikationsindsatser?
  • Eksekverer I strategisk eller tilfældigt?

Undervisningen på kurset tager udgangspunkt i en række strategiske øvelser bygget op omkring skelettet i en effektiv kommunikationsstrategi. Vi veksler mellem relativt korte teoretiske indlæg kombineret med konkrete eksempler, øvelser og træning.

Kurset afholdes i Pakhusenes smukke lokaler på Aarhus Ø tirsdag d. 3. marts kl. 9.00 – 16.30 og inkluderer fuld forplejning og undervisningsmateriale, du efterfølgende kan bruge hjemme i virksomheden. Der er max. 15 deltagere på kurset, som undervises af 2 instruktører, der til daglig arbejder som kommunikationsrådgivere for en række brands, virksomheder og CEOs.

Instruktører på kurset er:
Anna Thygesen, kommunikationsrådgiver
Rikke Brandes, kommunikationsrådgiver

Pris: 6.995 kr. inkl. materiale og forplejning, ekskl. moms.

Er du interesseret i at høre mere om indholdet på kurset eller ønsker du at tilmelde dig, kan du skrive til: Rikke@brandeskommunikation.dk eller ringe på 31 147 604.

Jeg håber, vi ses.

Bedste hilsner
Rikke Brandes
Brandes Kommunikation