Erasmus Montanus på Aarhus Teater for det internationale publikum

Aarhus Teater er glade for at kunne tilbyde en teateroplevelse, der krydser klassisk dansk scenekunst med de skarpeste nutidige stemmer, når vi genopsætter succesforestillingen Erasmus Montanus fra 2017.

På tre særlige spilledage vil der være tekstmaskine over scenen, så også ikke-dansk talende publikummer kan få glæde af denne nyfortolkning af Holbergs spiddende satire over Danmark.

Da versionen af Christian Lollike spillede som en del af Kulturhovedstadsåret blev det en øjeblikkelig klassiker. Publikum stod i kø foran teatret hver aften i håbet om uafhentede billetter til de totalt udsolgte forestillinger. Jyllandsposten skrev om forestillingen Det forfrisker Holbergs tekst, bringer komedien ind i vores egen tid, uden et sekundt at forråde ham. Og vigtigst af alt: Forestillingen ægger til diskussion efter tæppefald.” Og forestillingen blev da også belønnet med Reumert-priser for Bedste Forestilling, Bedste Hovedrolle og Bedste Scenedesign.

Erasmus Montanus har re-premiere 16. februar og spiller på Store Scene frem til 16. marts. Forestillingerne 26. februar, 5. og 12. marts har overtekster på engelsk.

Book online: https://www.aarhusteater.dk/forestillinger/forestillinger/saeson-1819/erasmus-montanus/

Engelsk site: https://www.aarhusteater.dk/english/welcome-to-aarhus-teater/international-performances/erasmus-montanus/